Jane Wieben, Cimbrervej 14, 9520 Skørping

Telefon: +45 4060 2733 Mail: jane@wieben-kunst.dk

    Her kan du se nogle udtalelser fra nogle af de steder, jeg har lavet kunstprojekter

    Børnehaven Atlantis.
    At udtrykke sig gennem kunst.

    Vi forventer at se følgende spor: - at børnene begynder at bruge de nye kompetencer i deres leg, handling og sprog i dagligdagen, f.eks. at få øje på dagligdags materialer, der kan genbruges - at vi voksne lader os inspirere og vi forsat følger børnenes initiativer ift. natur, genbrug og kunst i dagligdagen. - at forældrene fortæller os, hvad børnene giver udtryk for ift. projektet derhjemme.

    Myretuen i Nibe.

    Det har virket rigtig godt, at Jane tog sig tid til at skabe nogle relationer til børnene (f.eks. gennem leg og samling) inden vi gik i gang med kunstemnet. Det har gjort at børnene hurtigt var trygge ved hende og accepterede hende i fælleskabet. Jane har igennem hele processen været rigtig god til at inddrage og inspirere børnene i kunstens verden. Hun har mødt børnene, der hvor de var, og taget udgangspunkt i deres kompetencer og forskelligheder. Hun har tilpasset aktiviteterne efter de forskellige aldre i huset. Børnene har fået lov til at udfolde sig i deres eget tempo. Der har altid været plads til at børnene kunne holde en lille pause, hvis de havde behov for det. Børnene har fået lov til udtrykke sig individuelt og har igennem forløbet fået kendskab til forskellige materialer og teknikker. En meget spændende proces som alle i huset har taget godt imod.

     

    Tryk i farver

    Det fantastiske ved at have Jane Wieben med er, at hun ikke bare siger, at børnenes tryk er flotte. Hun siger også: "Måske kan du prøve at gøre det og det", fx tilføje en tredje farve. Eller "hov - det ligner en hund - skal vi ikke sætte et øje der?". Og børnene elsker, at der faktisk er en, der helhjertet og professionelt, engagerer sig i det, som de er ved at skabe.

     
    Bangsbostrand Skole 100 år

    Jane mødte eleverne positivt og i øjenhøjde. Alle elevernes idéer blev taget seriøst og det var tydeligt lige fra starten, at det var deres kunstprojekt, som Jane ydmygt faciliterede.

     

    Kunst- og Venskabsprojekt Rosendalskolen

    Det er helt sikkert, at kunstnerne igennem hele processen har været engageret og fokuseret på at mødet mellem børnene og kunsten blev en rigtig god oplevelse. Projektet signalerede glæde og imødekommenhed samt at de kunstneriske værker og projektet har fået et samlet æstetisk udtryk, som var vores målsætning.